(+45) 75 89 10 30 mail@hedensted-vvs.dk

Vand / Rent drikkevand

Vi står altid klar til at hjælpe dig! Ring  til os nu på tlf. (+45) 75 89 10 30.

– Sikring af drikkevand

Vandinstallationer kræver særlig opmærksomhed

Drikkevandssikkerhed omhandler os alle og uanset hvilken position en bygningsejers ejendom har kan man være sikker på at blive draget til ansvar, hvis noget går galt.

I vores virksomhed ønsker vi altid at være på forkant med seneste viden og løsningsmuligheder. Derfor har vi valgt at indgå medlemskab i Dansk Drikkevandskontrol og har i dag adgang til mere end 30 års erfaring indenfor skadesopklaring, eftersyn og lovpligtig vedligeholdelse af bygningers vandinstallationer.

Risikovurdering og sikring af vandinstallationer

Vores drikkevand er af meget høj kvalitet, og det skal vi værne om. Derfor er det vigtigt, at det rene drikkevand fra vandforsyningen ikke forurenes af tilbagestrømmende vand fra bygningers nedslidte eller direkte forkerte vandinstallationer.

Vandforsyningerne arbejder ud fra en strategi om at skabe tryghed for kunderne og der skal være færrest mulige driftsforstyrrelser. Strategien betyder blandt andet at Vandforsyningerne ikke kun ønsker at leve op til gældende lovkrav, men at man ønsker at fremstille drikkevand som en vigtig fødevare på lige fod med mælk, juice, læskedrikke m.v.

I henhold til Bygningsreglementet er det bygningsejerens ansvar at sikre drikkevandskvaliteten i sin bygning og vandforsyningerne kan med henvisning til gældende lovbestemmelser forlange dokumentation for, at vandinstallationerne i ejendommen er blevet efterset og fungerer forsvarligt.

I forhold til risikovurdering så henviser myndighederne til, at dette omhandler prioritering af større ejendomme med mange brugere der potentielt kan udsættes for vandrelaterede risicis. Dette kan f.eks. være beboelsesejendomme med overvægt af personer med svækket immunforsvar, hospitaler, plejeinstitutioner, børnepasningsfaciliteter, skoler og uddannelsesinstitutioner, samt hoteller og indkøbscentre.

Som der fremgår, så er der i dag en række væsentlige krav i forhold til drikkevandsinstallationer og kravene berører alle aktører i hele vandbanen – lige fra fremstilling af drikkevandet på vandværket, til når det tappes ved bygningens sidste vandhane.

De krav kan vi hjælpe vores kunder og samarbejdspartnere med at overholde, så kontakt os gerne for en uforpligtende dialog om sikring og vedligehold af jeres bygningers vandinstallationer.